VILLAEN

Villaen er et eksklusivt fuldt udstyret hus til 8-10 unge spillere, i et af de bedste områder på den catalanske kyst. Huset ligger 45 km nord for Barcelona, i byen Caldes d’Estrac.

Huset ligger 2 minutters gang fra stranden, indkøbscentre, togstation og andre faciliteter.

Man vil dele værelse med en anden spiller og dele de fællesfaciliteter, såsom køkken, spisestue, stue samt have, med resten at beboerne/spillerne.

Hver spiller vil føle sig velkommen i dette nye hjem. Man kommer til at være væk fra hjemmet og hjemlandet og vil opbygge venskaber, der vil vare resten af livet. Barcelona Training vil lede og støtte alle spillere igennem hvert trin på vejen.

Spillernes hverdag indeholder ud over træning, også en række forpligtelser i huset samt overholdelse af den sportsplan og spanskundervisning, der er fastsat for sæsonen.